SAMARBEJDSKLUBBER
Vi samarbejder med volleyballklubber i København, Aarhus og Odense. Har du fået blod på tanden efter endnu mere volley - så tøv ikke med at henvende dig til en af vores samarbejdsklubber. De vil stå klar med åbne arme og brede smil til at tage imod dig.
KØBENHAVN
I Grøndal EV har vi begyndere såvel som rutinerede spillere, og derfor er der plads til både det store og det lille ambitionsniveau. I den kommende sæson har vi seniorhold der spiller i alt fra Mix 2-rækken til 2. division, og ungdomshold der spiller til weekendstævner såvel som til Sjællands- og Danmarksmesterskaberne.
Vi træner primært i Hillerødgade Sportshal og Bellahøjhallen, men har også et mangeårigt samarbejde med Grøndalsvænget skole hvor ungdomstræningen foregår.
Mandage og onsdage fra maj til august råder vi over to beachvolleybaner i Ryparken, hvor vi mixer på tværs af holdene afhængigt af fremmødet.